Aktivitet med Louiseskolen
Vi har idag d.27.6. haft besøg af nogle elever fra Louiseskolen i Haderslev. Eleverne var delt i mindre grupper, som pædagogerne havde lavet i forvejen.
Vores studiegruppe havde planlagt en aktivitet, hvor børnene skulle lære at lave bål og få indblik i forskellige båltyper. Vi havde også fokus på brandbare materialer, så børnene fik afprøvet, hvilke materialer der brændte bedst. Afslutningsvis fik de mulighed for at lave et snogbrød. Vi fik samtidig en god snak om, hvordan de havde oplevet aktiviteten og om hvad de havde lært.
De gav udtryk for at det havde været godt og lærerigt.
Vores studiegruppe havde planlagt en aktivitet, hvor børnene skulle lære at lave bål og få indblik i forskellige båltyper. Vi havde også fokus på brandbare materialer, så børnene fik afprøvet, hvilke materialer der brændte bedst. Afslutningsvis fik de mulighed for at lave et snogbrød. Vi fik samtidig en god snak om, hvordan de havde oplevet aktiviteten og om hvad de havde lært.
De gav udtryk for at det havde været godt og lærerigt.
Evaluering af SMTTE model med Louiseskolen:
Sammenhæng: Vi udførte de ting som vi havde planlagt med undtagelse af en lille del. Vi
kom ikke ind på, hvilke båltyper der kunne bruges til hvad.
Vi valgte 3 ud af de 5
forskellige båltyper, som vi havde noteret. Pagodebål, pyramidebål og
stjernebål. Efter som et af de tre bål ikke fungerede optimalt ved første
gruppe valgte vi at undlade det da anden gruppe kom til (stjernebål).
Mål: Vi har opfyldt vores primære mål. Børnene fik både en forståelse for hvad
ild/bål er, hvordan man lavet et bål og hvilke materialer der brænder godt. De
fandt også ud af at man kan bruge bålet til at bage brød på.
Alle delmålene er blevet
opfyldt. Børnene havde samvær og social kontakt rundt om bålet. De samarbejdede
og de eksperimenterede (science). De fik tilegnet sig nye kendskaber og kundskaber.
Tiltag: Vi organiserede alt det vi skulle bruge for at kunne lave aktiviteten. Vi
huggede brænde i forvejen og der var samlet brandbare materialer hjemmefra og
bragt med herud. Vi havde også snittet snobrødspinde. Der blev anskaffet både
lange tændstikker, som var nemmere for børnene at håndtere og strygestål til
dem der havde mod på at prøve det. Vi havde også lavet snobrødsdejen inden
børnene kom, så vi ikke skulle bruge tid på det under aktiviteten. Der blev
planlagt, hvordan aktiviteten skulle foregå mht. hvad børnene selv skulle prøve
og hvad vi skulle gøre for dem.
Tegn: Der blev løbende holdt øje med tegn på læring.
Børnene var meget
nysgerrige.
De var ikke bange for ilden.
Efter at et barn fik røg
i øjet gav han op og trak sig, men var hurtigt med igen.
Gruppe 2 gav fx ikke op
da de skulle tænde et bål med strygestål. De havde set at det var muligt, så
derfor kæmpede de meget ihærdigt og blev ved så længe at de til sidst fik ondt
i armene. Selvom det ikke lykkedes dem at få ild i bålet med strygestålet var
det alligevel ret stort for dem at de kunne lave gnister.
En dreng opgav hurtigt
strygestålet, men opdagede at han havde succes ved at bruge tændstikkerne i
stedet.
Et barn kunne assimilere
spillet ’’klodsmajor’’ med pagodebålet. Dette synes vi også var et tegn på en
succesfuld aktivitet.
De var gode til at
samarbejde. De hjalp hinanden med at puste ilt til bålet for at holde det i
gang og med at lægge mere brænde på.
De hjalp også hinanden
når det handlede om at dreje snobrødet. De gjorde hinanden opmærksomme på at
snobrødet var ved at blive sort.
De sagde også selv, at de
havde lært noget nyt om bål og båltyper og at de gerne ville lave sådan en
aktivitet en anden gang.
Fin indlæg - jeg linker fra undervisningsbloggen http://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2018/06/udefestival.html God sommer
SvarSlet