Dyreholdsopgave - opgave B
Dyreholdsopgave –
opgave B
Den afrikanske kæmpesnegl, også kaldet Achatina fulica går
oftest under betegnelsen Congosnegl. Achatina slægten hører til en af verdens
største snegle. De kan blive 5-6 år, nogle gange helt op til 10 år. Dens
oprindelse er Afrika, hvor den betragtes som skadedyr. Der findes andre arter i
tropiske lande omkring ækvator, hvor de er kommet til via handel med vare. I
disse lande er det forbudt at holde sneglene i fangeskab af netop denne årsag.
Congosneglens biotop er tropisk regnskov. De kan blive op til 30 cm. med et hus
længde på 20 cm. Sneglene vokser utrolig hurtigt og vokser hele livet. Den
største art kan blive op til 37,5 cm. De kan bevæge sig 0,06 km/t. De har ingen
tænder og kan derfor ikke bide. Sneglene indtager deres føde med en rug tunge,
som hedder radula. De vil forsøge på at indtage næsten alt, hvad de bevæger sig
på, det er derfor vigtigt at man sørger for at der ikke er giftige materialer i
deres terrarie. Sneglene foretrækker temperaturer omkring 24-25 grader, men kan
godt klare sig ved stuetemperatur. Dog vil temperaturer under 15 grader hurtigt
slå dyrene ihjel. Da sneglene er nataktive er lys over terrariet ikke en
nødvendighed, men de skal kunne se forskel på dag og nat. Ved brug af varmekilde
skal denne placeres på siden eller ovenpå terrariet. Den rette luftfugtighed
omkring 80-90 % er vigtig. Hvis sneglene går for tørt, vil de lukke huset med
en hård skal for ikke at tørre ud, dette gælder også ved for høj fugtighed
eller temperatur. Et terrarie på 60x30x30 er en passende størrelse til 3-4
voksne snegle. Da de laver slimspor er det nødvendigt at rengøre terrariet
ofte, man skal dog være varsom med rengøringsmidler, da de kan dræbe sneglene.
Det er en god idé med barkstykker og grene i terrariet til at aktivere sneglene
med, men man skal passe på med store sten og lign. som kan falde ned og
beskadige sneglehuset. Det er muligt for sneglene at reparere skaden, men det
ser ikke særlig pænt ud. Under helingsprocessen bør der tilbydes ekstra kalk.
Det giver ikke mening at sætte friske planter i terrariet, da de enten bliver
spist eller meget hurtigt vil komme til at se kedelige ud, når sneglene kravler
på dem. Bundlaget består af min. 10 cm. ugødet spagnum eller kokoshumus, som
altid holdes fugtigt, gerne med lidt visne blade. Man kan evt. bruge en
forstøver til at fugte med. Sneglene bruger det tykke bundlag til at lægge
deres æg i. Ungerne vil være nedgravet det meste af tiden mens de vokser.
Snegle er tvekønnede (hermafroditter), så under de rette forhold er de lette at
opdrætte. De kan ikke befrugte sig selv, men hinanden. Der kan forekomme
partenogenese (jomfrufødsel). Parring sker hele året og avanceret og langvarige
kurtiseringer (opfordring til parring) er almindelige. Sneglene er typisk kønsmodne,
når de er mellem 9 mdr. og 2 år, det varierer alt efter hvilke forhold de går
under. Achatina fulica lægger op til 300
æg. Ønsker man ikke flere unger, skal man bare fjerne æggene. Æggene udvikler sig direkte til en lille snegl
uden et larvestadie. I naturen udgør den største fødekilde levende og døde
planter, men i fangeskab fodres der med div. frugt og grønt, såsom salat,
agurk, æble og banan. De vil også gerne have planter fra naturen (mælkebøtter,
vejbred, skvalderkål græs og kløver). Der bør undgås at fodre med syreholdige
ting som citrusfrugter og rabarber. Man kan evt. supplere med fiskefoder,
rugbrød og hunde- og kattemad. Da de får dækket væskebehovet gennem føden, er
en vandskål ikke nødvendig, men de er meget glade for en smule øl engang
imellem. De vil også gerne i bad under rindende lunkent vand i håndvasken.
Sneglenes fordøjelsessystem er sart og tåler derfor ikke råddent eller muggent
foder. Da sneglehuset er bygget af kalk er det vigtigt at de hele tiden har
adgang til mineraler (sepiaskaller). Man kan også give dem kalkpiller til
mennesker, hvilket resulterer i en enorm hurtig vækst.
Ved indretningen af terraiet er det vigtigt, at vi indtænker
på hvilken måde, borgerne vil få de bedste oplevelsesmuligheder. Det skal selvfølgelig
være overskueligt for borgerne at se på, men det kan også give anledning til at
de må skærpe deres opmærksomhed, hvis sneglene har mulighed for at gemme sig
lidt. Sneglene har behov for at blive aktiveret gennem forskellige materialer
at bevæge sig på. Dog må vi have i tankerne, at for meget inventar i terraiet
vil besværliggøre rengøringen, idet vi vil inddrage borgerne i denne proces.
Litteratur:
Fint og grundig beskrivelse. Har du nogle kilder du kan henvise til vil det være fint ;-)
SvarSletHejsa - kiggede lige forbi igen. Jeg kan se at sneglene er kommet - dejligt! lægger I også opgave C, D & E her på bloggen? Vi ses til fremlæggelse i morgen :-)
SvarSlet