Dyreholdsopgave - opgave C - E




Opgave C
Vi vil udføre en pædagogisk aktivitet med vores snegle, hvor vi vil anvende den naturviden borgerne i forvejen besidder. Vi vil udføre en spændende aktivitet, hvor det omhandler samarbejde og paratviden. Borgerne vil blive delt op i hold med 5 mand på hvert hold. De skal så nævne så mange forskellige snegle de kan komme i tanke om, på 1 min. Der gives point til det hold, som kommer på flest forskellige snegle. Vinderholdet vil modtage et diplom, hvor gruppens navn vil være påført diplomet og hvor mange snegle de kunne komme i tanke om.
Her vil vi anvende deres naturviden på en anderledes måde, med konkurrence som motivation. Der vil måske også opstå forskellige fortællinger/vidensdeling, om naturoplevelser borgerne har oplevet med snegle. Læringsmiljøet vil kunne foregå udenfor og indenfor, alt efter vejr og vind.
Pædagogens rolle i denne aktivitet, er her konkurrence. Det vil være, at indtage rollen som game master. Pædagogen er dommer og skal have styr på hvilke slags snegle der findes, både i Danmark og udlandet. Denne viden kan selvfølgelig fremskaffes gennem dyrebøger og internettet. Pædagogen skal også have de praktiske ting på plads, dette kan være papir og blyanter, som de forskellige hold kan benytte sig af.
I denne aktivitet ligger vi meget op til en symmetrisk læringsform i og med, at det er borgernes viden der kommer de andre borgere til glæde. Her handler det ikke om, at pædagogen ved en masse om emnet (snegle), men deres egen nysgerrighed som skaber ny viden. Vi opsætter rammerne for aktiviteten, men det er borgerne som skaber aktiviteten.

Idet vores snegle ikke ankom som forventet, har det desværre ikke været muligt for os at afprøve de aktiviteter vi har tiltænkt at medtage til naturvidenskabsfestivalen. Vi har i stedet beskrevet et pædagogisk forløb, som ikke krævede sneglenes tilstedeværelse.   

I forhold til anskaffelse af sneglene, vil pædagogens rolle være at finde ud af, hvor sneglene kan skaffes. I tilfælde af, at en nærliggende dyrehandel har sneglene til salg, vil det give god mening at lave en udflugt dertil for at inddrage borgerne. Borgerne vil herigennem få en oplevelse af medindflydelse og ejerskab. Det vil være pædagogens overordnede ansvar at sørge for pasning af sneglene, dog vil borgerne kunne inddrages ud fra den enkeltes forudsætninger. Der vil være borgere der er i stand til at både rengøre terrarie og fodre sneglene på egen hånd, hvor andre borgere har behov for støtte og vejledning eller måske blot at observere. Forud for anskaffelsen af sneglene må pædagogen gøre sig tanker om, hvor de skal hen når projektet er til ende eller når borgerne mister interessen, - om en evt. tilbagelevering er en mulighed. Der må også være forventningsafstemt blandt kollegerne, så der er enighed om, hvem der har ansvaret for at pasningen fungerer.

Opgave D
Igennem observationer, vil vi dokumentere for udviklingen i dyreholdet. Viser borgerne interesse for sneglene? Er borgerne engagerede ved den daglige pasning? Har borgerne tillært sig ny viden? Idet en del af borgergruppen har et lavt kognitivt udviklingsniveau, vil de ikke være i stand til at svare på konkret stillede spørgsmål. Det vil derfor give bedre mening at observere borgernes ageren i de pågældende situationer.
Da sneglene har et sart fordøjelsessystem, er det vigtigt at tydeliggøre for borgerne, hvilket føde der er godt og skidt for sneglene, så de ikke bliver syge. Det vil vi gøre via plancher og piktogrammer med bl.a. billeder af de forskellige frugter og grønsager, som sneglene spiser. Vi vil også have billeder af de ting sneglene ikke kan tåle, såsom rabarber og citrusfrugter. Dem vil vi markere med kryds over ( Østergaard (2004) fremhæver en række begreber, der samlet set kendetegner en eksperimenterende tilgang: at observere, at undersøge, at opstille hypoteser, at eksperimentere, at variere forsøgsbetingelser, at forudsige, at designe/planlægge, at bruge udstyr/redskaber, at drage konklusioner og at konstruere.Bog : natur og udeliv 6.4 )
. Igennem didaktisk aktionslæring vil vi inddrage borgerne. Det vil på den måde give borgerne viden om sneglenes fødekæde. For at give borgerne viden omkring sneglenes cyklus, vil vi også igennem piktogrammer og billeder vise, hvordan sneglene lægger æg og hvordan de senere udvikler sig til små snegle, som med tiden bliver større. På den måde kan vi stilladsere læreprocessen.

Opgave E
Da vores snegle var længe undervejs, fandt vi i gruppen ud af at snegle er ret hårdføre. Til trods for at de faktisk under de optimale omstændigheder trives bedst med en fugtighed på 80-90%, en temperatur på 24-25 grader og ca. 10 cm. ugødet spagnum-bund til at gemme sig i, havde de det rimelig godt, da de nåede frem. De blev sendt i en plasticbøtte med lufthuller, hvori der var våde skumklude til at beskytte dem. Dog var skumkludene ikke særlig våde mere efter en uges tid på farten. Netop fordi sneglene ikke ankom som forventet, har det været svært at besvare spørgsmålene i denne opgave E. Vi har desværre endnu ikke haft de store muligheder for at perspektivere og have gode oplevelser med sneglene, som vi havde håbet. Vi har dog nået at stille os selv det spørgsmål om, det er etisk korrekt at sende snegle med posten, når PostNord stadig bruger brevduer!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Aktivitet med Louiseskolen

praksisafprøvning 3 opgave 1

Dyreholdsopgave - opgave A