Vikingensbaghave

                                                                              ANALOG Vores aktivitet var at grave 4 dyrefælder, efter hvor borgerne synes det var passende. Hele vores aktivitet gik fint, borgerne viste stor interesse i aktiviteten. Fleste af borgerne var villig til at selv at grave nogle af fælderne ned, og dække dem til med jord, hvor de igennem aktiviteten fik meget sanselig ud af, såsom at grave fælderne ned, og efter selv dække fælderne til med jord. Så skulle de i direkte kontakt med jordbunden. Vejret i sig selv var også sanseligt, Der det havde regnet den dag. Og for nogle af borgerne var det sanselig nok med at gå på jordbunden hvor alt ikke bare er fladt, Og mærke vinden og de forskellige grene de gik ind i og regnen. Efter to dage kom vi så derud igen, hvor vi skulle grave vores fælder op og se om der fangst, i nogle fælderne var der intet, heldigvis var der noget i nogle af de andre, hvor så den borger der har gravet den ned, også fik lov til at grave den

Praksisafprøvning 3 – SAABU Natur Vi vil være opmærksomme på tegn på motivation og om aktiviteten i naturen er mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Borgerne var noget mere motiverede fra starten end ved forrige besøg. Dette skyldes nok dels at det var tørvejr og dels interessen for at finde ud af om vores nedgravede insektfælder havde indfanget nogle insekter. Der var i denne omgang seks borgere der deltog, de viste alle interesse og var engagerede i aktiviteten. Lige som sidst tydede det på, at aktiviteten i naturen var mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Det var aktiviteten der skabte motivationen. Vi må som kommende pædagoger overveje, hvilken rolle vi vælger at indtage. Ser vi på Poulsen og Bernsteins definition af de tre læringsrum, kan vi vælge at gå foran, ved siden af eller bag ved borgerne (Edlev L. T., 2015, s. 68-69). Under indsamlingen af insektfælderne var det borgerne der gik foran. De førte an, viste vej og var nysgerrige på om vi ha

Opmærksom på om borgerne deltager aktivt i en tilrettelagt aktivitet når de får muligheden for det? Det jeg lagde mærke til den dag vi var ude for at grave dyrefælderne ned var at alle borgere tog initiativ når de fik muligheden. De skulle dog først engang guides i hvad det er der skulle ske. De var ikke helt sikre på hvordan glassene skulle graves ned i jorden osv. Jeg havde på fornemmelsen at det første glas var det sværeste glas og det sidste var det letteste da borgerne var med til at grave alle ned lærte de også fra det første til det sidste glas. Da alle borgerne er vidt forskellige ift. deres motoriske og kognitive evner deltog de ikke alle i aktiviteten på samme måde. Den ene af borgerne som var med ude havde ikke muligheden for at grave sit glas ned da hun rent motorisk ikke kunne meste denne opgave. Dog kunne hun fx vælge hvor glassets skulle graves ned. Dette er også en aktiv deltagelse men dog på egne præmisser. En anden borger kunne faktisk meste hele processen.

Besøg 3 d. 13-9-18 Vi mødtes med borgerne, da de kom ned i deres gruppe, efter de havde fået morgenkaffe. Her spurgte vi dem om de ville med ud, at gå og finde de dyrefælder de selv havde været med til, at grave ned to dage forinden. Det var der en blandet stemning for. Visse borgere var meget motiveret for, at komme ud og undersøge de dyrefælder der var blevet sat op. Mens der ved andre borgere skulle lidt mere overtalelsesevne til, at få dem med. Efter vi kom afsted ændrede borgerne adfærd. De blev pludselig alle sammen meget motiveret. De førte an og viste vej hvor vi skulle hen for, at finde de fire fælder der var blevet sat op. Borgerne gik foran under hele turen og vi studerende fulgte efter. Mens vi gik, blev der snakket og undersøgt hvad der var i skovbunden. På et tidspunkt ser en borger en frø, som hopper rundt i skovbunden. Alle borgerne samler sig rundt om frøen, hvorefter en borger tager den op. Snakken går iblandt borgerne, på hvordan en frø´s livcyklus er. Hvordan f

Praksisafprøvning 3 – SAABU Natur  Vi vil være opmærksomme på tegn på motivation og om aktiviteten i naturen er mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Borgerne var ikke særlig motiverede, da vi opfordrede dem til at komme med ud at gå i naturen. Grunden til den manglende motivation var nok, at det regnede. En af borgerne var meget afklaret omkring sin beslutning om ikke at ville med. Hun fortalte, at hun ikke ville med pga. det dårlige vejr og sagde at ”det kan I godt glemme”. Vi fortalte borgerne om aktiviteten, som vi havde planlagt. Vi ville grave insektfælder ned i skoven for at se, hvilke dyr der lever i skovbunden. Aktiviteten samt vores tilstedeværelse gjorde det muligt at motivere fire borgere til deltagelse. Uden aktiviteten som formål var det nok ikke lykkedes os at få borgerne motiveret. Særligt to af borgerne kunne godt se formålet med aktiviteten og var engagerede under turen rundt i skoven, de andre to fulgte med og deltog ud fra egne forudsætninger.

vi vil være opmærksom på tegn på motivation, vi vil opmærksom på en konkret aktivtet i naturen af mere motivation skabene end en gåtur, vi vil være opmærksom på om borgerne deltager aktivt når de har har muligheden for det. vi håber nogle af borgerne har en katalog viden. vi vil bruge analog f. eks det sanselig og dialog

til trods for faste rammer bliver deltagerne hele tiden udfordret. Der sker nye ting i naturen hverdag året rundt:  lyset, lyset, farverne, duftene, temperaturen, vinden, planter. fugle lyde, dyrespor, skovbund, underlaget for færdsel, vandpytter, småsøer, bække, frøer, snoge, sne, is, mudder, råd, .yg, biller, bær, nødder og svampe er eksempler på elementer der skaber daglige forandringer. pædagogens opgave er her at stimulere den viljestyrede opmærksomhed. Dvs. at man giver elementerne sproglig og kropslig opmærksomhed i fællesskab med deltagerne bog : friluftsliv for mennesker med funktionsnædsættelse side. 148

At lege med sand, vand osv. har stor betydning for børn, men også voksne udviklingshæmmede på et lavt udviklingstrin. de har behov for at stimulere kropog sanser på helt basalt niveau. At kunne samle og bearbejde natturens materialer giver en naturlig mulighed for denne sansestimulation bog : friluftsliv for mennesker med funktionsnædsættelse side. 149

Problemstilling: hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegør for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder i vil anvende i udviklingen af den pædagogiske praksis. Viden: planlægning af jeres aktion, beskriv jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil i blive kloge på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der om temaet og hvilken viden er relevant for jer at have? Iagttagelse: indsamling af empiri. Redegør for hvilke undersøgelsesdesign (iagttagelser, videoanalyse, forskellige dokumentationsmaterialer, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles. Begrund ud fra videnskabelig teori og metode. Samarbejdsaftale med institutionen. Tidsplan. Indledning/metode Vi har tænkt meget over hvorfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser fra vælger at bruge naturen men derimod opholder sig indendørs, hvis man giver dem det frie valg. Dette har vi observeret i forskellige sammenhæng og i forskellige målgrupper.

Opgave C Vi vil udføre en pædagogisk aktivitet med vores snegle, hvor vi vil anvende den naturviden borgerne i forvejen besidder. Vi vil udføre en spændende aktivitet, hvor det omhandler samarbejde og paratviden. Borgerne vil blive delt op i hold med 5 mand på hvert hold. De skal så nævne så mange forskellige snegle de kan komme i tanke om, på 1 min. Der gives point til det hold, som kommer på flest forskellige snegle. Vinderholdet vil modtage et diplom, hvor gruppens navn vil være påført diplomet og hvor mange snegle de kunne komme i tanke om. Her vil vi anvende deres naturviden på en anderledes måde, med konkurrence som motivation. Der vil måske også opstå forskellige fortællinger/vidensdeling, om naturoplevelser borgerne har oplevet med snegle. Læringsmiljøet vil kunne foregå udenfor og indenfor, alt efter vejr og vind. Pædagogens rolle i denne aktivitet, er her konkurrence. Det vil være, at indtage rollen som game master. Pædagogen er dommer og skal have styr på hvilke

1. Hvordan bruger jeres borger naturen herude? Borgerne gør ikke den stor brug af naturen. Gennem vores aktivitet vil vi få borgerne ud i naturen og gøre brug af den. Gennem vores gåtur 2. Vælger jeres borger at på egen hånd at benytte naturen? Mange af borgerne gør svagt brug af naturen på egen hånd. De vælger heller inde kultur frem for ude kultur. 3. Hvis jeres borger så bruger naturen hvordan bruger de den så? Naturen bliver alligevel brugt af en gruppe borger. Da nogle af dem har pligten at passe på dyrene. Og dagligt giver dyrene mad og vand. 4. Opfordre i jeres borger til at benytte naturen? Borgerne bliver opfodret til at bruge naturen. Det mere den unge borgergruppe der bliver opfodret til at gøre brug af naturen. Den ældre borgergruppe vælger heller inde kultur hvor de beskæftigelser sig med indendørs aktiviteter. 5. - Har i daglig aktiviteter udenfor? Mange af aktiviteterne forgår udenfor. Så ja der er daglig aktiviteter udenfor. Såsom at fodre he