praksisafprøvning 3 opgave 1

Problemstilling: hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegør for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder i vil anvende i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Viden: planlægning af jeres aktion, beskriv jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil i blive kloge på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der om temaet og hvilken viden er relevant for jer at have?

Iagttagelse: indsamling af empiri. Redegør for hvilke undersøgelsesdesign (iagttagelser, videoanalyse, forskellige dokumentationsmaterialer, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles. Begrund ud fra videnskabelig teori og metode.

Samarbejdsaftale med institutionen.

Tidsplan.

Indledning/metode

Vi har tænkt meget over hvorfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser fra vælger at bruge naturen men derimod opholder sig indendørs, hvis man giver dem det frie valg. Dette har vi observeret i forskellige sammenhæng og i forskellige målgrupper. Vi begyndte at snakke om et konkret naturværksted hvor dette fænomen også gælder. Vi syntes at det er ærgerligt hvis borgerne ikke kommer ud for at nyde de dejlige omgivelser som omgiver dem. Men da det kun var en af os som havde været der ude før pga. praktik vidste vi ikke hvordan vi ville tage hånd om problemet. Vi valgte at ringe der ud og aftale et for besøg hvor vi kunne drøfte de tanker vi havde gjort os og hvor vi kunne finde ud af om de tanker vi har gjort os kan omdannes ude i praksis.

Vi fik snakket om at disse borgere ikke er til at få udendørs med mindre de har en konkret opgave der ude eller en pædagog ’’lokker’’ dem. Vi blev lidt nysgerrige på det med at lokke borgere så vi begyndte at snakke videre om dette. Vi fandt ud af at borgerne var til at få overtalt til hvad som helst når de blev tilbudt noget for deres indsats. Dette kunne være alt fra et diplom over en is eller en tur på McD. Dette tip tog vi med os hjem.

Da det er vores ansvar at skabe rammer for udvikling, fordybelse og omsorg synes vi at det er betydningsfuldt at bruge bl.a. Feed-back, vidensdeling og fælles dialog med borgerne og de pædagoger der arbejder der ude. Vi har prioriteret at arbejde systematisk med mål, planlægning, evaluering og dokumentation. Vi vil reflektere både i forhold til vores pædagogiske praksis men også de rammer vi stiller for vores udviklingsarbejde.

-Problemstilling

Det vi konkret gerne vil arbejde med/udvikle er at borgerne er motiverede til at komme ud i naturen hvor de skal være aktiv deltagende. Vi vil styrke deres personlige/psykiske plan, deres sociale kompetencer samt deres kropslige virke.

Vi vil tage brug af aktionslæringsmodelen. Vi vil arbejde ud fra en anerkendende tilgang med foks på individets forudsætninger for deltagelse. Desuden vil vi arbejde ud fra en behavioristisk tilgang hvor vi har fokus på belønningen ved den ønskede adfærd frem for straf ved den uønskede adfærd.

-Viden

Interview guide til forbesøget på Saabu natur.

-Hvordan bruger jeres borgere naturen herude?

-Vælger jeres borger på egen hånd at benytte naturen?

-Hvis jeres borger så bruger naturen hvordan bruger de den?

-Opfordre i jeres borger til at benytte naturen?

- Har i dagligt aktiviteter udenfor?

-Hvilke borgere bruger jeres natur mindst?

-Hvad tror i grunden er til at borgerne bruger naturen som de gør?

- Kan i se forskel på generationer i brugen af naturen?

- Bruger i naturvidenskabelige begreber når i befinder jer i naturen?

-Hvordan er borgerens naturforståelse?

Hvad tror i der skal til for at alle borgere kommer til at bruge naturen mere?

Hvad med belønning systemer, tænker i det kunne virke?

Alt dette er jo interessant for os som ikke kender til Saabu natur men også for den som kender stedet men ikke har gjort sig konkrete tanker om hvorfor hverdagen er som den er. Vi vil med disse spørgsmål dele viden med de ansatte pædagoger. Retter sagt de skal dele deres viden med os så vi kan blive klogere på hvad vi i bund og grund vil. Ud fra denne nye viden har vi tilrettelagte og planlagt vores udviklingsforløb.

Vores Undersøgelsesspørgsmål lyder ’’Hvordan kan vi som pædagoger motivere borgerne fra inde gruppen på SAABU Natur til at komme ud og være aktiv deltagende i naturen.’’

’’Hvordan er det muligt at opretholde borgernes motivation på sigt’’

Dette er jo interessant da vi laver et innovativt udviklingsprojekt. Og vores undersøgelses spørgsmål er kerneessensen bag motivationen. Hvis vi ikke kan svare på hvad der motivere borgerne til at være aktivt deltagende og hvordan det er muligt at opretholde borgernes motivation på sigt vil det ikke være et udviklingsprojekt som skal fortsætte ud i fremtiden men mere et projekt som har en start og slut dato.

Da vi snakkede om vores udviklingsforløb diskurrerede vi forskellige artikler og undersøgelser om dette fænomen som vi stødte på. Vi snakkede bl.a. om artiklen https://www.regionsyddanmark.dk/wm485363 Her har bostedet Østerlund sat et projekt i gang da de stod i samme problem som Saabu naturværksted. Beboere og medarbejdere fra Østerlund (bosted for voksne med psykisk udviklingshæmning) satte et aktivitetsprojekt i gang med fokus på sjov og aktivt udeliv. Bevæbnet med en iPad og en app som var programmeret til selve bostedet gik de udenfor. De skulle bevæge sig rundt på matriklen og finde frem til bestemte poster. Konceptet læner sig op ad hovedbegreberne underholdning, konkurrence og belønning.

En del af projektet var hvem der kan gå flest skridt på en måned. Disse skridt kunne til sidst omsættes til fx en is eller en tur i Biffen.

Vi tænkte at det kunne vi også men bare uden den tekniske del. Vi vil gerne sørge for underholdning, konkurrence og især belønningen. Fordelt således at vi på turen kobler naturvidenskabeligt relevant viden på. Dette kan fx være forskellige dyr som vi finder eller planter. Konkurrencen skal ikke være sådan en stor faktor som ved Østerlund. Vi synes at selve det at nogle vælger at komme med mens andre fravælger det er konkurrence nok. Belønningen vil være et diplom som de fleste borgere på saabu natur gå meget op i. Vi kan også fx lave en hyggelig afsked den sidste dag hvor vi får kage og kaffe og hygger sammen med dem som har været en del af vores udviklingsprojekt. Borgerne er blevet informeret om at vi kommer igen og at der vil være diplomer når udviklingsprojektet er færdigt. Vi håber at mundpropagandaen vil sprede disse nyheder og at dette vil lokke flere interesserede borgere til næste gang.

Vi har også taget højde for artiklen http://www.skoven-i-skolen.dk/content/friluftsliv-og-specialpædagogik Da vi skimmede artiklen første gang stødte vi på overskriften ’’Forskning’’ Her forklares der at der er blevet forsket ganske lidt i specialpædagogisk og friluftsliv for personer med funktionsnedsættelser. Tre nordiske eksempler er Randi Sølviks arbejde med emnet friluftsliv som social læringsarena for unge med adfærdsvanskeligheder. Dette har vi også arbejdet med her på modulet. Desuden bliver Ragnhuld Gundersen nævnt som har arbejdet med børn med fysisk funktionshæmning. Han har undersøgt krop og socialisering i denne sammenhæng.

Vi har taget citat fra bogen ’Natur og udeliv’ citatet lyder: ’’På baggrund af en analyse og kritisk gennemgang af disse 42 studier konkluderes det, at der foreligger videnskabelig bevisførelse for, at friluftsliv kan medføre positive terapeutiske/ pædagogiske forandringer og effekter i forhold til tre overordnede aspekter: intrapersonelle, interpersonelle samt kropslige.’’ Det er netop disse tre aspekter som vi gerne vil udvikle hos borgerne.

Vidensformer (analog, katalog, dialog, kropslig og phronesis) er det virkelig relevant for vores borgere?

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser

Dette har først engang vækket en tanke om at det alligevel kan blive lidt vanskeligere end forventet men dog vækket lyst og giver gå på mod. Vi valgte at overføre den viden som blev beskrevet indenfor børn og unge med adfærdsvanskeligheder og friluftsliv/ natur over til udviklingshæmmede da det må have en meget lignende effekt på de udviklingshæmmede som på børn og unge. Der blev beskrevet at børnene sad og lyttede til lære i timevis uden af forstå særlig meget af dette. De havde brug for en anden tilgang. De skulle se, mærke, føle og være en del af det der sker. Dette vækkede elevens engagement og motiverede eleverne. De fandt hurtig ud af at de kunne tilegne sig kompetencer der var nyttige og uundværlige i forbindelse med friluftslivsaktiviteter. Bl.a. samle, save og bruge brande, vedligeholde et bål, padle i kano, vandre langt og finde vej. Disse konkrete succes oplevelse viste sig efterfølgende i andre farlige sammenhæng hvor barnet fik gå på mod.

Vi tænkte at dette kunne vi da også gøre på Saabu naturværksted. Hvis vi tog umotiverede borgere med ud og gav dem en dejlig naturoplevelse og evt. en ny naturforståelse og ny viden om forskellige dyr, planter og lod dem være en del af vores aktiviteter ville de gå tilbage til deres arbejde og være mere produktive og motiverede. De havde ligesom de børn og unge med adfærdsvanskeligheder brug for en time out hvor de fik en ny oplevelse for så efterfølgende at kunne komme tilbage fuld af engagement og energi.

Hvordan kan uderummet være med til at understøtte borgernes aktiv deltagelse? Aktiv læring igennem aktiv deltagelse. Lære at grave fælder eller at slå op i bøger. Lære at iagttage og herefter evt. tegne det man har iagttaget.

(der var ikke alle artiklerne som vi havde taget i betragtning da vi planlagde vores aktivitet men resten kan jeg jo skrive efterfølgende hvis dette ikke er nok viden og overvejelser!)

-Iagttagelser:

Vi har indsamlet Empiri, altså viden og erfaringer igennem vidensdelingen mellem de ansatte pædagoger og os. Dette skete igennem et interview hvor vi fik mulighed for at være undrende og indsamle Saabu naturværkstedets holdninger og viden om det vi gerne vil udvikle. Vi vil designe vores undersøgelse ved at være iagttagende og evt. lave video for at kunne næranalysere dette efterfølgende. Vi vil i øvrigt reflektere løbende over det pædagogiske arbejde vi udfører under projektet. Her handler det om at være opmærksom på den rollefordeling der er mellem os som pædagoger og borgene. Vi er deres rollemodeler og det er ikke os som skal lære borgerne noget. Vi skal vække en interesse hos borgerne som igennem denne interesse tilegner sig ny viden og færdigheder. Under denne proces skal vi yde omsorg men også danne vores borgere så meget som muligt. Den nye viden og de nye færdigheder skal borgene kunne tilegne sig sammen med os hvis de ønsker. Dannelsen sker igennem interaktion og kommunikation. Vi vil igennem dannelsen forme og forhåbentligt forbedre borgerens chancer i udelivet og give borgeren nye perspektiver inden for det gode liv. Hermed mener vi at vi vil prøve på at lade borgeren erkende at det gode liv også kan være udenfor tryghedszonen som består af et bord med perler, puslespil og computerspil.

Denne professionelle tilgangsmåde er en individuel og social erkendelsesform som er en del af den konstruktivistiske læringsteoretiske diskurs. Her er det os som skal vække interessen hos borgeren. Borgeren skal så selv tilegne sig ny viden. Vi skal være der for at støtte borgerne under hele processen!

http://www.asebo.vejle.dk/media/3018687/034ce97c213a0cfb659139dfe5b508a7ace8183c.pdf

Vi blev enige om at vi den første gang ville lade de borgerne som gad med vise os rundt på deres værksted og vise os de omgivelser som der lå rundt omkring. Dette gav borgerne en følelse af at de var en ligeså vigtig del af aktiviteten som vi var. Der er jo deres omgivelser som vi skal se nærmere på. Vi