Praksisafprøvning 3 - SAABU Natur (2)

Af -


Praksisafprøvning 3 – SAABU Natur

Vi vil være opmærksomme på tegn på motivation og om aktiviteten i naturen er mere motivationsskabende end gåturen i sig selv.


Borgerne var noget mere motiverede fra starten end ved forrige besøg. Dette skyldes nok dels at det var tørvejr og dels interessen for at finde ud af om vores nedgravede insektfælder havde indfanget nogle insekter. Der var i denne omgang seks borgere der deltog, de viste alle interesse og var engagerede i aktiviteten. Lige som sidst tydede det på, at aktiviteten i naturen var mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Det var aktiviteten der skabte motivationen. Vi må som kommende pædagoger overveje, hvilken rolle vi vælger at indtage. Ser vi på Poulsen og Bernsteins definition af de tre læringsrum, kan vi vælge at gå foran, ved siden af eller bag ved borgerne (Edlev L. T., 2015, s. 68-69). Under indsamlingen af insektfælderne var det borgerne der gik foran. De førte an, viste vej og var nysgerrige på om vi havde fanget noget. Vi holdt os i baggrunden. Efterfølgende studerede vi sammen med borgerne fangsten under lup og forstørrelsesglas. Vi kiggede også i de medbragte bestemmelsesbøger for at finde ud af, hvilke insekter vi havde fanget. Nogle af borgerne var med støtte og vejledning i stand til at skrive insekternes navne ned på papir. Her gik vi dels ved siden af borgerne, idet de havde behov for vores støtte, men også en smule foran når det blev for svært og de dermed havde behov for at vi førte an. Det er vigtigt at finde det rette læringsrum for at opretholde borgernes motivation.


Edlev L. T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. (s. 68-69).

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Aktivitet med Louiseskolen

Af -
Billede
Vi har idag d.27.6. haft besøg af nogle elever fra Louiseskolen i Haderslev. Eleverne var delt i mindre grupper, som pædagogerne havde lavet i forvejen. Vores studiegruppe havde planlagt en aktivitet, hvor børnene skulle lære at lave bål og få indblik i forskellige båltyper. Vi havde også fokus på brandbare materialer, så børnene fik afprøvet, hvilke materialer der brændte bedst. Afslutningsvis fik de mulighed for at lave et snogbrød. Vi fik samtidig en god snak om, hvordan de havde oplevet aktiviteten og om hvad de havde lært. De gav udtryk for at det havde været godt og lærerigt.                                                                                                                                                                       Evaluering af SMTTE model med Louiseskolen: Sammenhæng: Vi udførte de ting som vi havde planlagt med undtagelse af en lille del. Vi kom ikke ind på, hvilke båltyper der kunne bruges til hvad. V
Læs mere

praksisafprøvning 3 opgave 1

Af -
Problemstilling: hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegør for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder i vil anvende i udviklingen af den pædagogiske praksis. Viden: planlægning af jeres aktion, beskriv jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil i blive kloge på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der om temaet og hvilken viden er relevant for jer at have? Iagttagelse: indsamling af empiri. Redegør for hvilke undersøgelsesdesign (iagttagelser, videoanalyse, forskellige dokumentationsmaterialer, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles. Begrund ud fra videnskabelig teori og metode. Samarbejdsaftale med institutionen. Tidsplan. Indledning/metode Vi har tænkt meget over hvorfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser fra vælger at bruge naturen men derimod opholder sig indendørs, hvis man giver dem det frie valg. Dette har vi observeret i forskellige sammenhæng og i forskellige målgrupper.
Læs mere

Dyreholdsopgave - opgave A

Af -
Billede
Afrikansk kæmpesnegl Dyreholdsopgave – opgave A Som borgergruppe har vi valgt voksne udviklingshæmmede med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har valgt at holde Afrikanske kæmpesnegle (Congo), idet vi kan se mange muligheder i at stimulere voksne udviklingshæmmedes sanser med netop disse dyr. Da sneglene er ret store, er de robuste og kan derfor tåle at borgerne håndterer dem. Der er mulighed for at borgerne kan mærke sneglehusets struktur, mærke sneglen kravle på deres hånd og studere sneglen mens den bevæger sig og se når den spiser. Borgerne kan medinddrages ved fodring og rengøring af terrarie. Det vil give borgerne medbestemmelse, ansvar og ejerskab. Samtidig vil det give borgeren et læringsudbytte gennem naturforståelse og øget kendskab til snegle og sneglens cyklus. Sneglene skal gå i et terrarie som skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, hvor flest muligt borgere kan få glæde af dem. Det kunne være på et bord i grupperummet, hvor der står stole omkring, så
Læs mere