Vikingensbaghave

Dyreholdsopgave – opgave B Den afrikanske kæmpesnegl, også kaldet Achatina fulica går oftest under betegnelsen Congosnegl. Achatina slægten hører til en af verdens største snegle. De kan blive 5-6 år, nogle gange helt op til 10 år. Dens oprindelse er Afrika, hvor den betragtes som skadedyr. Der findes andre arter i tropiske lande omkring ækvator, hvor de er kommet til via handel med vare. I disse lande er det forbudt at holde sneglene i fangeskab af netop denne årsag. Congosneglens biotop er tropisk regnskov. De kan blive op til 30 cm. med et hus længde på 20 cm. Sneglene vokser utrolig hurtigt og vokser hele livet. Den største art kan blive op til 37,5 cm. De kan bevæge sig 0,06 km/t. De har ingen tænder og kan derfor ikke bide. Sneglene indtager deres føde med en rug tunge, som hedder radula. De vil forsøge på at indtage næsten alt, hvad de bevæger sig på, det er derfor vigtigt at man sørger for at der ikke er giftige materialer i deres terrarie. Sneglene foretrækker temperat

 Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum Vi har været på besøg på Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum hvor vi blev modtaget af Asbjørn Holm som museumsformidler der tog os igennem hvordan de formidlede viden om natur og kultur og Esbjergs forhistorie for forskellige institioner der besøger dem i løbet af året, Asbjørn ligger meget vægt på at det bliver en hands-on oplevelse hvor æsketiske læreprocesser bliver brugt som et formidlings redskab, her forventer Asbjørn også at det er en to vejs kommunikation også selvom det er børnehave børn som er på besøg her bruger de meget hands-on som Asbjørn beskriver at alle må røre ved alt og det er vigtig at få denne oplevelse med formidlingen af Naturen som giver en anden følelse end hvis børnene/brugerne bare kigger på de forskellige præsenteret dyr. det bliver lagt meget vægt på at dyre etikken bliver overholdt og respekteret. den undervisning som de tilbyder deroppe ligger meget tæt op imod Esbjerg og omkringende kommuners læreplaner så den p

GRAM  på dette billeder er der et skellet af Georgien man går udfra at mennesket så sådan ud for 1.3 million år siden  skellet fra en pukkelhval   billedet viser hvordan dyrene gennem elevation har etableret sig til at leve i vand,  mennesket for 2,2 millioner år siden. oprindelse fra Kenya

Problemformulering: Vi tager ud til naturværkstedet i Sjellerup. Problemet der ude er at der er en del borgere som ikke kommer ud i naturen til tråds for at de er et naturrelateret værksted. Vi vil ændre på disse forhold ved at få borgerne med ud på en gåtur. Dette er ikke ensbetydende med at de vil fortsætte deres arbejde udendørs men dette vil sørge for at disse borgere kommer udenfor i løbet af dagen på en kort gåtur. Vi vil under gåturen inddrage naturfaglig viden. Der vil være et konkret naturvidenskabeligt tema tilknyttet hver udflugt. Vi skal tage højde for borgerens beskæftigelsesaktivitet hvilket til tiden kan vanskeliggøre vores projekt i og med at vi ikke kan tage borgerne væk fra deres arbejde i længere tidsperioder. Derfor gør det også vores planlægningsarbejde altafgørende for projektets succes. Vi har søgt viden igennem faglige artikler og kvantitative undersøgelser som er lavet på området i forvejen. Emnet naturens brug er her blevet debatteret, udforsket og under

Afrikansk kæmpesnegl Dyreholdsopgave – opgave A Som borgergruppe har vi valgt voksne udviklingshæmmede med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har valgt at holde Afrikanske kæmpesnegle (Congo), idet vi kan se mange muligheder i at stimulere voksne udviklingshæmmedes sanser med netop disse dyr. Da sneglene er ret store, er de robuste og kan derfor tåle at borgerne håndterer dem. Der er mulighed for at borgerne kan mærke sneglehusets struktur, mærke sneglen kravle på deres hånd og studere sneglen mens den bevæger sig og se når den spiser. Borgerne kan medinddrages ved fodring og rengøring af terrarie. Det vil give borgerne medbestemmelse, ansvar og ejerskab. Samtidig vil det give borgeren et læringsudbytte gennem naturforståelse og øget kendskab til snegle og sneglens cyklus. Sneglene skal gå i et terrarie som skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, hvor flest muligt borgere kan få glæde af dem. Det kunne være på et bord i grupperummet, hvor der står stole omkring, så

Vi har besluttet os at tage på fisketur ved en fiskesø derved kan vi lave den meget realistisk i forhold til den gruppe vi gerne vil lave aktiviteten med som er voksne udviklingshæmmende hvor der kan være borger som sidder i kørestol. Vi vil lave vores udflugt med speciel fokus på social samværd og naturoplevelse så det ikke handler om hvor mange fisk der fanges men derimod om fælleskabet og oplevelsen for oplevelsen skyld. i og med at borgergruppen er meget forskellig i forhold til fin motorik og kompetencer er en fiskesø meget velegnet til netop denne gruppe. I aktiviteten vil vi som pædagoger guide borgerne i den praktiske del dette vil betyde at pædagogerne som er med skal have kompetencer inden for fiskeri. Vi vil igennem hele processen guide og understøtte borgerne i at tilegne sig ny naturviden og kompetencer, da dette kan være med til at understøtte en naturfaglig dannelse. vi vil alt efter borgernes forskellige kompetencer fordele opgaverne så alle bliver en del af turen,

Pædagogisk aktivitet i vores biotop  Kompetencemål:  Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Vi har valgt, at lave en aktivitet med en borgergruppe, som er voksne udviklingshæmmede.  Vi vil tage borgergruppen med ud, i vores biotop og finde forskellige planter. Vi vil i fælleskab studere vores fund ude i biotoppen. Her vil vi bruge lommelupper, planteplakater og efterfølgende finde planterne i plantebøger, i fælleskab. Vi vil vejlede og støtte borgergruppen i, at finde planter i skoven, men også i, at finde planterne i bøgerne efterfølgende. I og med borgergruppen ikke kan læse, men udmærket kan forstå, læser vi det højt op for dem.  Efter vi kommer hjem med borgergruppen, vil vi sætte nye aktiviteter i gang. Vi vil presse de blade vi har med hjem i en plantepresser. Vi vil også tegne de forskellige pla

Vi har indsamlet frø fra den vilde natur og sået dem i plantekasser Her har vi fundet 4 forskellige frø som består af: Mjødurt    Canadisk bakkestjerne Stefensurt Vejbred Vores planter er ikke blevet til meget dette kan skyldes manglende pleje og at tidsperioden har været meget begrænset, men nogle frø er begyndt at spirer dette er blandt andet vejbred og mjødurt. Grunden for at lave et plante projekt, er at vi gerne vil give en naturfaglig dannelse til vores borgergruppe. Hvad gør en plante til en plante,  hvordan vokser  planter og hvordan kan vi skabe en større naturforståelse ved at sammen med vores borgergruppe indsamle frø og efterfølgende plante dem i plantekasser hvor borgerne så kan følge med i processen, har bliver der skabt en erfaringslæring som ikke er det samme som viden ifl. Dewey. viden og erfaring er ikke det samme, idet viden er kommunikerede og reflekterede erfaringer, der er justeret succesfuldt i en social sammenhæng. Når borgergruppen får

Der blev d. 6.6.2018 sået forskellige frø, såsom vandmelon, chili, hørfrø, sesamfrø og nektarin i plantekasser. I tidligere indlæg dokumenteres der for processerne fra frøene sås til spirerne vokser op. Dog lykkedes det ikke at få hverken sesamfrø eller nektarin til at spirer. For at give planterne de bedste vilkår hen over sommeren, var det nødvendigt at én af os fra gruppen tog planterne med hjem. Denne opgave påtog jeg mig, hvilket faktisk var mere spændende end jeg umiddelbart havde forventet. Det lykkedes mig at holde liv i stort set alle planterne til trods for en varm sommer. En enkelt vandmelon måtte lade livet. Jeg har løbende taget billeder som dokumentation. Efterhånden som planterne voksede har jeg flyttet dem i større potter, på nær hørfrøene som jeg ikke troede ville overleve. Dog lever de stadig i bedste velgående. Vandmelonerne har jeg plantet ud i min have for at give dem mere plads. Hørfrø, vandmelon og chili - små sarte planter                

Vi var på studietur til Gram lergrav hvor vi mødte vores 2 guide Thorbjørn og Jacob udover Ib Her ledte vi i ler som var imellem 9 og 13 millioner år gammelt, Vi var så heldige at finde nogle forskellige fossiler som hovedsaglig var muslingskaller og konkylier.