10 dyr som vi fandt i vores Biotop.

Vi har lavet en aktivitet ude i vores Biotop. Formålet med opgaven var at finde 10 dyr som bor i vores biotop. Vi havde bl.a. lagt et vildkamera ud som tog billeder og video ved bevægelse men vi har også gravet 3 marmeladeglas ned for at fange nogle af de mindre dyr som ikke løber forbi vores vildkamera.

Da Vi tog ud for at se til vores glas efter ikke engang 24 timer var der kæmpe fangst!
Det første dyr som vi har identificeret er hvid skovsnegl

Vores næste store fangst er en Skovjordløber

Vi fandt også en Skovkarnbasse

Vi fandt også to almindelige skyggeløber

Vi fandt også en skovkvikløber

Vi fandt også en bænkebilder

Vi fandt også en del huskartespinder

Vi fandt også et 1000 ben 

Nu kommer vi til de store dyr som har besøgt vores biotop. 

Vi har haft besøg af en rådyr hele tre gange.

Vi fik også besøg af en rev. 

Det var de 10 dyr som vi valgte at vise jer! der har også været en hel del flere dyr som vi mødte mens vi var i vores biotop. Bl.a. en hel den frøer men disse lod vi være der ude.

Den didaktiske del: 

Hiim og Hippes relationsmodel.

Aktivitet: indsamle små dyr og insekter ved hjælp af dyrefælder.

Læringsforudsætninger:

Synlige: Biotop i skoven, marmeladeglas, skovl, interesse for de dyr vi finder.

Vi har en biotop som ligger ude i en skov. Her vil vi sætte fælden op og håbe på at der er nogle dyr som tapper i fælden og falder i et marmeladeglas. Vi vil herefter kigge på de forskellige dyr som vi har fundet og prøve på at identificere disse.

Der er også usynlige læringsforudsætninger som fx motivation og interesse fra børnenes side. Insekter og små dyr er for de fleste ikke et så kendt tema. Hvis der skulle være børn som viser stort interesse for aktiviteten kunne man fortsætte denne ved bl.a. at se på disse dyr under en stereolup eller endda at tegne det som man ser sammen med borgerne for at barnet tilegner sig den nye viden. (børn og naturvidenskab side 44-45)

Rammefaktorer:

Man kan både gøre det i en stor gruppe (alle 3 marmelade glas samlet) eller deles op i 3 mindre grupper. Evt. rotere lidt for at se hvem der har fundet hvad. Man kan som pædagog også tilegne sig viden og kompetencer før aktiviteten. Det er vigtigt at man ikke giver barnet viden om dyr som bliver fundet men at man hjælper dem ved at finde viden i bl.a. bøger, apps eller nettet. Denne professionelle tilgangsmåde er en individuel og social erkendelsesform som er en del af den konstruktivistiske læringsteoretiske diskurs. Dette kunne også vække børnenes interesse endnu mere. Man skal skabe en rolig atmosfære så barnet kan finde ro i aktiviteten og kan fordybe sig. (natur og udeliv side 38)

Læreprocesser:

Lade barnet selv være en stor del af aktiviteten i stedet for at gøre alt selv. Dette formidler barnet at de er en vigtig del af aktiviteten som også kan vække interesse og motivere dem endnu mere. Hvis man pådutter eleven læring frem for at lade eleven lære det selv opleves dette som uinteressant og kedeligt. I sær når det kommer til sådan en aktivitet er det vigtigt at eleven bidrager til læringen. Learning by doing.

Mål: Målet med aktiviteten er at give borgeren en forståelse for de små dyr som lever ved siden af os men som vi ikke altid lige ser. Borgeren skal kunne føle sig tryg ude i naturen frem for at være bange for de små dyr der ude. Man kan fortsætte med at sætte mål løbende hvis der skulle være en stor interesse for de fundene dyr som allerede nævnt ovenfor. ’’ Pædagoger har som i mange andre sammenhænge en vigtig opgave i at være en inspirerende og nysgerrig rollemodel som guide, medopdager og fortæller, når det handler om at sammen med børn at få gode, spændende og trygge naturoplevelser, undersøge naturens mangfoldighed og få et indblik i en naturfaglig begrebsverden.‘‘ (natur og udeliv 5.2)

Indhold:

Læring af dyr igennem egen aktion. Ved selv at bygge fælder, fange dyret og se på dem, tale om dem måske endda få vækket interessen for dem (bl.a. gennem stereolup og evt. tegne de dyr).

Evaluering:

Man kan runde aktiviteten af ved at snakke om aktiviteten. Spørge ind til borgernes holdninger. Om de har haft det sjovt. Hvad der har været specielt sjovt og spændende og hvad de ville have at man gøre anderledes en anden gang. Man kan også selv løbende under aktiviteten se hvilke ting der ikke gik som håbet eller planlagt for så at gøre det anderleden en anden gang. Fx hvis der ikke skulle komme dyr over nat at man næste gang lader fælderne udenfor i nogle nætter. Eller hvis der kunne komme meget regn/vand ind i fælderne at man gør det når det ikke regner. Der er mange ting som kan gå galt og som man kan tage forbehold for en anden gang.

Kompetancemålet for modulet er ’’Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.’’

Ifølge Søren Kruse er pædagogik ’’en målrettet social relation med asymmetrisk rollefordeling mellem pædagog og barn’’

Dette betyder at vi som pædagog er en rollemodel som skal undervise barnet i livet. Den asymmetriske rollefordeling grundes vores livserfaring og faglige viden som vi har tilegnet os igennem vores liv.

Vi skaber en interesse hos barnet. Denne interesse inspirerer barnet til at tilegne sig ny viden. Igennem denne nye viden bliver barnet dannet. Dvs. vi er med til at danne de børn som vi underviser og guider. Dannelsen sker igennem interaktion og kommunikation.

Målet med dannelsen er at ’’forme mennesker med henblik på at forbedre deres chancer i livet (Det gode liv)’’ (Natur og udeliv kapitel 2)