10 Planter vi har fundet i vores Biotop
Vi har fundet 10 forskellige planter i vores Biotop
1. Stinkende storkenæb
Kendetegn: Hele planten har en meget artskarakteristisk krydret-ram lugt, som er nok til at bestemme den, i alt fald i Danmark
Kendetegn: Den har ligesom Ager-Padderok fertile, klorofylløse vårskud og sterile, sommerskud med grønne grene.
3. Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat. Planten indeholder det giftige stof, oxalsyre. Planten har det, der kaldes "søvnbevægelse", sådan at bladene klappes ind ved udtørring. Skovsyres blade ligner kløverblade. Deraf det andet danske navn, Surkløver
karplante, som formerer sig ved hjælp af sporer. Sporerne dannes på overfladen af bregnebladene – normalt på undersiden. Bregner kan være meget forskellige, men mange består af små eller store fint fjersnitdelte blade der udgår fra samme punkt (en rod eller et vækstpunkt på en rodstok).
Er en vintergrøn flerårig urt, der danner tætte bestande. Skuddene er oprette eller opstigende og firkantede med ru hår. Bladenesidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en rand. Over- og underside er græsgrønne. Løvet holder sig frisk langt ud på vinteren. Blomstringen sker i maj og juni, hvor de endestillede halvskærme hæves op over bladdækket. De enkelte blomster er hvide og firetallige. Frugterne er todelte spaltefrugter, der spredes ved at hægte sig fast i pels eller tøj.
fintornet, ru
Ved et grantræ forstås normalt et træ, der er medlem af Gran-slægten eller Ædelgran-slægten samt lignende slægter som Douglasgran og Hemlock. Ofte bruges ordet synonymt med nåletræ. Eksempler på grantræer er de velkendte juletræer rødgran og ædelgran. Grantræer har korte nåle og kogler af meget varierende størrelse og form. Grantræer kan blive meget store, i Danmark over 50 meter høje, og i det vestlige USA op mod 100 meter. Læs om udbredelse og anvendelse under Gran-familien.
Grantræer dyrkes i stor stil i kommercielt drevne skove og plantager
1. Stinkende storkenæb
Kendetegn: Hele planten har en meget artskarakteristisk krydret-ram lugt, som er nok til at bestemme den, i alt fald i Danmark
Den er 15-40 cm høj, og stænglen er rød og udstående håret.
Bladene er 3-5 fligede, hvor midterfligen er stilket og med kantet omrids. Hovedfligene er lappet-grovtandede.
Bægerbladene er brodspidsede og kirtelhårede. Kronbladene er 9-12 mm og rosenrøde.
Delfrugterne er mørkebrune med hårede lister, og frøene er glatte.
2 Elfenbens padderokke
Kendetegn: Den har ligesom Ager-Padderok fertile, klorofylløse vårskud og sterile, sommerskud med grønne grene.
De fertile blege, vårskud er indtil 25 cm høje og med et sporehusaks for enden af stænglen.
De sterile sommerskud kan blive indtil 1,5 meter høje (som regel dog noget lavere). De er indtil 10 mm tykke, grønlighvide og med 14-36 tænder i kransen. Grenene er 4-5-kantede, ru og med lange tænder.
Variation: Der er betydelig variation i sommerskuddenes højde og frodighed. Højest bliver de i reglen, når de står direkte i væld.
3. Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat. Planten indeholder det giftige stof, oxalsyre. Planten har det, der kaldes "søvnbevægelse", sådan at bladene klappes ind ved udtørring. Skovsyres blade ligner kløverblade. Deraf det andet danske navn, Surkløver
4. Bøg
Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark.
Bøg er udbredt over hele landet - især på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland.
Bøg bliver op til 40 meter højt, men de fleste steder er 25 til 30 meter normalt.
Bøg kan blive op til 350 år
Bøg er normalt 90-120 år, når det bliver fældet
Bøg producerer omkring 12 m3 træ/hektar om året. Produktionen varierer fra 14 m3 på den gode lerjord og 10 m3på mere gruset jord.
17 % af det danske skovareal er dækket af bøg
5. Bregne.
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter. En bregne er en
6. Skovmærke
Er en vintergrøn flerårig urt, der danner tætte bestande. Skuddene er oprette eller opstigende og firkantede med ru hår. Bladenesidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en rand. Over- og underside er græsgrønne. Løvet holder sig frisk langt ud på vinteren. Blomstringen sker i maj og juni, hvor de endestillede halvskærme hæves op over bladdækket. De enkelte blomster er hvide og firetallige. Frugterne er todelte spaltefrugter, der spredes ved at hægte sig fast i pels eller tøj.
Rodnettet består af underjordiske stængler, der er stærkt forgrenede. Rødderne er fine og gennemvæver jorden helt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 2,5 m (30 x 10 cm/år).
7.
Græs har svært ved at identificere denne Græs art
8.
Grantræ
Ved et grantræ forstås normalt et træ, der er medlem af Gran-slægten eller Ædelgran-slægten samt lignende slægter som Douglasgran og Hemlock. Ofte bruges ordet synonymt med nåletræ. Eksempler på grantræer er de velkendte juletræer rødgran og ædelgran. Grantræer har korte nåle og kogler af meget varierende størrelse og form. Grantræer kan blive meget store, i Danmark over 50 meter høje, og i det vestlige USA op mod 100 meter. Læs om udbredelse og anvendelse under Gran-familien.
Ingen egentlige grantræer er hjemmehørende i Danmark. Eneste hjemmehørende art i Gran-familien er skovfyr, som normalt ikke kaldes et grantræ, men et fyrretræ.
Grantræer dyrkes i stor stil i kommercielt drevne skove og plantager
9. Følfod
Kendetegn: Fleråring urt med lang forgrenet jordstængel, som er skællet af omdannede, rudimentære blade. Stænglen udvikles før løvbladene og bærer rødbrune skællede blade. Blomsterkurven er enlig med kurvblade i to rækker: hunlige randkroner og hanlige skivekroner.
Efter blomstringen udvikles store nyreformede, langstilkede rosetblade (løvblade).
Variation: Ingen af betydning for bestemmelsen.
Forveksling: Følfod i blomst ligner ikke andre danske planter.
10. Har svært ved at identificere denne Plante
Kommentarer
Send en kommentar