Vikingensbaghave

                                                                              ANALOG Vores aktivitet var at grave 4 dyrefælder, efter hvor borgerne synes det var passende. Hele vores aktivitet gik fint, borgerne viste stor interesse i aktiviteten. Fleste af borgerne var villig til at selv at grave nogle af fælderne ned, og dække dem til med jord, hvor de igennem aktiviteten fik meget sanselig ud af, såsom at grave fælderne ned, og efter selv dække fælderne til med jord. Så skulle de i direkte kontakt med jordbunden. Vejret i sig selv var også sanseligt, Der det havde regnet den dag. Og for nogle af borgerne var det sanselig nok med at gå på jordbunden hvor alt ikke bare er fladt, Og mærke vinden og de forskellige grene de gik ind i og regnen. Efter to dage kom vi så derud igen, hvor vi skulle grave vores fælder op og se om der fangst, i nogle fælderne var der intet, heldigvis var der noget i nogle af de andre, hvor så den borger der har gravet den ned, også fik lov til at grave den

Praksisafprøvning 3 – SAABU Natur Vi vil være opmærksomme på tegn på motivation og om aktiviteten i naturen er mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Borgerne var noget mere motiverede fra starten end ved forrige besøg. Dette skyldes nok dels at det var tørvejr og dels interessen for at finde ud af om vores nedgravede insektfælder havde indfanget nogle insekter. Der var i denne omgang seks borgere der deltog, de viste alle interesse og var engagerede i aktiviteten. Lige som sidst tydede det på, at aktiviteten i naturen var mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Det var aktiviteten der skabte motivationen. Vi må som kommende pædagoger overveje, hvilken rolle vi vælger at indtage. Ser vi på Poulsen og Bernsteins definition af de tre læringsrum, kan vi vælge at gå foran, ved siden af eller bag ved borgerne (Edlev L. T., 2015, s. 68-69). Under indsamlingen af insektfælderne var det borgerne der gik foran. De førte an, viste vej og var nysgerrige på om vi ha

Opmærksom på om borgerne deltager aktivt i en tilrettelagt aktivitet når de får muligheden for det? Det jeg lagde mærke til den dag vi var ude for at grave dyrefælderne ned var at alle borgere tog initiativ når de fik muligheden. De skulle dog først engang guides i hvad det er der skulle ske. De var ikke helt sikre på hvordan glassene skulle graves ned i jorden osv. Jeg havde på fornemmelsen at det første glas var det sværeste glas og det sidste var det letteste da borgerne var med til at grave alle ned lærte de også fra det første til det sidste glas. Da alle borgerne er vidt forskellige ift. deres motoriske og kognitive evner deltog de ikke alle i aktiviteten på samme måde. Den ene af borgerne som var med ude havde ikke muligheden for at grave sit glas ned da hun rent motorisk ikke kunne meste denne opgave. Dog kunne hun fx vælge hvor glassets skulle graves ned. Dette er også en aktiv deltagelse men dog på egne præmisser. En anden borger kunne faktisk meste hele processen.

Besøg 3 d. 13-9-18 Vi mødtes med borgerne, da de kom ned i deres gruppe, efter de havde fået morgenkaffe. Her spurgte vi dem om de ville med ud, at gå og finde de dyrefælder de selv havde været med til, at grave ned to dage forinden. Det var der en blandet stemning for. Visse borgere var meget motiveret for, at komme ud og undersøge de dyrefælder der var blevet sat op. Mens der ved andre borgere skulle lidt mere overtalelsesevne til, at få dem med. Efter vi kom afsted ændrede borgerne adfærd. De blev pludselig alle sammen meget motiveret. De førte an og viste vej hvor vi skulle hen for, at finde de fire fælder der var blevet sat op. Borgerne gik foran under hele turen og vi studerende fulgte efter. Mens vi gik, blev der snakket og undersøgt hvad der var i skovbunden. På et tidspunkt ser en borger en frø, som hopper rundt i skovbunden. Alle borgerne samler sig rundt om frøen, hvorefter en borger tager den op. Snakken går iblandt borgerne, på hvordan en frø´s livcyklus er. Hvordan f

Praksisafprøvning 3 – SAABU Natur  Vi vil være opmærksomme på tegn på motivation og om aktiviteten i naturen er mere motivationsskabende end gåturen i sig selv. Borgerne var ikke særlig motiverede, da vi opfordrede dem til at komme med ud at gå i naturen. Grunden til den manglende motivation var nok, at det regnede. En af borgerne var meget afklaret omkring sin beslutning om ikke at ville med. Hun fortalte, at hun ikke ville med pga. det dårlige vejr og sagde at ”det kan I godt glemme”. Vi fortalte borgerne om aktiviteten, som vi havde planlagt. Vi ville grave insektfælder ned i skoven for at se, hvilke dyr der lever i skovbunden. Aktiviteten samt vores tilstedeværelse gjorde det muligt at motivere fire borgere til deltagelse. Uden aktiviteten som formål var det nok ikke lykkedes os at få borgerne motiveret. Særligt to af borgerne kunne godt se formålet med aktiviteten og var engagerede under turen rundt i skoven, de andre to fulgte med og deltog ud fra egne forudsætninger.

vi vil være opmærksom på tegn på motivation, vi vil opmærksom på en konkret aktivtet i naturen af mere motivation skabene end en gåtur, vi vil være opmærksom på om borgerne deltager aktivt når de har har muligheden for det. vi håber nogle af borgerne har en katalog viden. vi vil bruge analog f. eks det sanselig og dialog

til trods for faste rammer bliver deltagerne hele tiden udfordret. Der sker nye ting i naturen hverdag året rundt:  lyset, lyset, farverne, duftene, temperaturen, vinden, planter. fugle lyde, dyrespor, skovbund, underlaget for færdsel, vandpytter, småsøer, bække, frøer, snoge, sne, is, mudder, råd, .yg, biller, bær, nødder og svampe er eksempler på elementer der skaber daglige forandringer. pædagogens opgave er her at stimulere den viljestyrede opmærksomhed. Dvs. at man giver elementerne sproglig og kropslig opmærksomhed i fællesskab med deltagerne bog : friluftsliv for mennesker med funktionsnædsættelse side. 148

At lege med sand, vand osv. har stor betydning for børn, men også voksne udviklingshæmmede på et lavt udviklingstrin. de har behov for at stimulere kropog sanser på helt basalt niveau. At kunne samle og bearbejde natturens materialer giver en naturlig mulighed for denne sansestimulation bog : friluftsliv for mennesker med funktionsnædsættelse side. 149

Problemstilling: hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegør for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder i vil anvende i udviklingen af den pædagogiske praksis. Viden: planlægning af jeres aktion, beskriv jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil i blive kloge på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der om temaet og hvilken viden er relevant for jer at have? Iagttagelse: indsamling af empiri. Redegør for hvilke undersøgelsesdesign (iagttagelser, videoanalyse, forskellige dokumentationsmaterialer, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles. Begrund ud fra videnskabelig teori og metode. Samarbejdsaftale med institutionen. Tidsplan. Indledning/metode Vi har tænkt meget over hvorfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser fra vælger at bruge naturen men derimod opholder sig indendørs, hvis man giver dem det frie valg. Dette har vi observeret i forskellige sammenhæng og i forskellige målgrupper.

Opgave C Vi vil udføre en pædagogisk aktivitet med vores snegle, hvor vi vil anvende den naturviden borgerne i forvejen besidder. Vi vil udføre en spændende aktivitet, hvor det omhandler samarbejde og paratviden. Borgerne vil blive delt op i hold med 5 mand på hvert hold. De skal så nævne så mange forskellige snegle de kan komme i tanke om, på 1 min. Der gives point til det hold, som kommer på flest forskellige snegle. Vinderholdet vil modtage et diplom, hvor gruppens navn vil være påført diplomet og hvor mange snegle de kunne komme i tanke om. Her vil vi anvende deres naturviden på en anderledes måde, med konkurrence som motivation. Der vil måske også opstå forskellige fortællinger/vidensdeling, om naturoplevelser borgerne har oplevet med snegle. Læringsmiljøet vil kunne foregå udenfor og indenfor, alt efter vejr og vind. Pædagogens rolle i denne aktivitet, er her konkurrence. Det vil være, at indtage rollen som game master. Pædagogen er dommer og skal have styr på hvilke

1. Hvordan bruger jeres borger naturen herude? Borgerne gør ikke den stor brug af naturen. Gennem vores aktivitet vil vi få borgerne ud i naturen og gøre brug af den. Gennem vores gåtur 2. Vælger jeres borger at på egen hånd at benytte naturen? Mange af borgerne gør svagt brug af naturen på egen hånd. De vælger heller inde kultur frem for ude kultur. 3. Hvis jeres borger så bruger naturen hvordan bruger de den så? Naturen bliver alligevel brugt af en gruppe borger. Da nogle af dem har pligten at passe på dyrene. Og dagligt giver dyrene mad og vand. 4. Opfordre i jeres borger til at benytte naturen? Borgerne bliver opfodret til at bruge naturen. Det mere den unge borgergruppe der bliver opfodret til at gøre brug af naturen. Den ældre borgergruppe vælger heller inde kultur hvor de beskæftigelser sig med indendørs aktiviteter. 5. - Har i daglig aktiviteter udenfor? Mange af aktiviteterne forgår udenfor. Så ja der er daglig aktiviteter udenfor. Såsom at fodre he

Dyreholdsopgave – opgave B Den afrikanske kæmpesnegl, også kaldet Achatina fulica går oftest under betegnelsen Congosnegl. Achatina slægten hører til en af verdens største snegle. De kan blive 5-6 år, nogle gange helt op til 10 år. Dens oprindelse er Afrika, hvor den betragtes som skadedyr. Der findes andre arter i tropiske lande omkring ækvator, hvor de er kommet til via handel med vare. I disse lande er det forbudt at holde sneglene i fangeskab af netop denne årsag. Congosneglens biotop er tropisk regnskov. De kan blive op til 30 cm. med et hus længde på 20 cm. Sneglene vokser utrolig hurtigt og vokser hele livet. Den største art kan blive op til 37,5 cm. De kan bevæge sig 0,06 km/t. De har ingen tænder og kan derfor ikke bide. Sneglene indtager deres føde med en rug tunge, som hedder radula. De vil forsøge på at indtage næsten alt, hvad de bevæger sig på, det er derfor vigtigt at man sørger for at der ikke er giftige materialer i deres terrarie. Sneglene foretrækker temperat

 Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum Vi har været på besøg på Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum hvor vi blev modtaget af Asbjørn Holm som museumsformidler der tog os igennem hvordan de formidlede viden om natur og kultur og Esbjergs forhistorie for forskellige institioner der besøger dem i løbet af året, Asbjørn ligger meget vægt på at det bliver en hands-on oplevelse hvor æsketiske læreprocesser bliver brugt som et formidlings redskab, her forventer Asbjørn også at det er en to vejs kommunikation også selvom det er børnehave børn som er på besøg her bruger de meget hands-on som Asbjørn beskriver at alle må røre ved alt og det er vigtig at få denne oplevelse med formidlingen af Naturen som giver en anden følelse end hvis børnene/brugerne bare kigger på de forskellige præsenteret dyr. det bliver lagt meget vægt på at dyre etikken bliver overholdt og respekteret. den undervisning som de tilbyder deroppe ligger meget tæt op imod Esbjerg og omkringende kommuners læreplaner så den p

GRAM  på dette billeder er der et skellet af Georgien man går udfra at mennesket så sådan ud for 1.3 million år siden  skellet fra en pukkelhval   billedet viser hvordan dyrene gennem elevation har etableret sig til at leve i vand,  mennesket for 2,2 millioner år siden. oprindelse fra Kenya

Problemformulering: Vi tager ud til naturværkstedet i Sjellerup. Problemet der ude er at der er en del borgere som ikke kommer ud i naturen til tråds for at de er et naturrelateret værksted. Vi vil ændre på disse forhold ved at få borgerne med ud på en gåtur. Dette er ikke ensbetydende med at de vil fortsætte deres arbejde udendørs men dette vil sørge for at disse borgere kommer udenfor i løbet af dagen på en kort gåtur. Vi vil under gåturen inddrage naturfaglig viden. Der vil være et konkret naturvidenskabeligt tema tilknyttet hver udflugt. Vi skal tage højde for borgerens beskæftigelsesaktivitet hvilket til tiden kan vanskeliggøre vores projekt i og med at vi ikke kan tage borgerne væk fra deres arbejde i længere tidsperioder. Derfor gør det også vores planlægningsarbejde altafgørende for projektets succes. Vi har søgt viden igennem faglige artikler og kvantitative undersøgelser som er lavet på området i forvejen. Emnet naturens brug er her blevet debatteret, udforsket og under

Afrikansk kæmpesnegl Dyreholdsopgave – opgave A Som borgergruppe har vi valgt voksne udviklingshæmmede med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har valgt at holde Afrikanske kæmpesnegle (Congo), idet vi kan se mange muligheder i at stimulere voksne udviklingshæmmedes sanser med netop disse dyr. Da sneglene er ret store, er de robuste og kan derfor tåle at borgerne håndterer dem. Der er mulighed for at borgerne kan mærke sneglehusets struktur, mærke sneglen kravle på deres hånd og studere sneglen mens den bevæger sig og se når den spiser. Borgerne kan medinddrages ved fodring og rengøring af terrarie. Det vil give borgerne medbestemmelse, ansvar og ejerskab. Samtidig vil det give borgeren et læringsudbytte gennem naturforståelse og øget kendskab til snegle og sneglens cyklus. Sneglene skal gå i et terrarie som skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, hvor flest muligt borgere kan få glæde af dem. Det kunne være på et bord i grupperummet, hvor der står stole omkring, så

Vi har besluttet os at tage på fisketur ved en fiskesø derved kan vi lave den meget realistisk i forhold til den gruppe vi gerne vil lave aktiviteten med som er voksne udviklingshæmmende hvor der kan være borger som sidder i kørestol. Vi vil lave vores udflugt med speciel fokus på social samværd og naturoplevelse så det ikke handler om hvor mange fisk der fanges men derimod om fælleskabet og oplevelsen for oplevelsen skyld. i og med at borgergruppen er meget forskellig i forhold til fin motorik og kompetencer er en fiskesø meget velegnet til netop denne gruppe. I aktiviteten vil vi som pædagoger guide borgerne i den praktiske del dette vil betyde at pædagogerne som er med skal have kompetencer inden for fiskeri. Vi vil igennem hele processen guide og understøtte borgerne i at tilegne sig ny naturviden og kompetencer, da dette kan være med til at understøtte en naturfaglig dannelse. vi vil alt efter borgernes forskellige kompetencer fordele opgaverne så alle bliver en del af turen,

Pædagogisk aktivitet i vores biotop  Kompetencemål:  Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Vi har valgt, at lave en aktivitet med en borgergruppe, som er voksne udviklingshæmmede.  Vi vil tage borgergruppen med ud, i vores biotop og finde forskellige planter. Vi vil i fælleskab studere vores fund ude i biotoppen. Her vil vi bruge lommelupper, planteplakater og efterfølgende finde planterne i plantebøger, i fælleskab. Vi vil vejlede og støtte borgergruppen i, at finde planter i skoven, men også i, at finde planterne i bøgerne efterfølgende. I og med borgergruppen ikke kan læse, men udmærket kan forstå, læser vi det højt op for dem.  Efter vi kommer hjem med borgergruppen, vil vi sætte nye aktiviteter i gang. Vi vil presse de blade vi har med hjem i en plantepresser. Vi vil også tegne de forskellige pla

Vi har indsamlet frø fra den vilde natur og sået dem i plantekasser Her har vi fundet 4 forskellige frø som består af: Mjødurt    Canadisk bakkestjerne Stefensurt Vejbred Vores planter er ikke blevet til meget dette kan skyldes manglende pleje og at tidsperioden har været meget begrænset, men nogle frø er begyndt at spirer dette er blandt andet vejbred og mjødurt. Grunden for at lave et plante projekt, er at vi gerne vil give en naturfaglig dannelse til vores borgergruppe. Hvad gør en plante til en plante,  hvordan vokser  planter og hvordan kan vi skabe en større naturforståelse ved at sammen med vores borgergruppe indsamle frø og efterfølgende plante dem i plantekasser hvor borgerne så kan følge med i processen, har bliver der skabt en erfaringslæring som ikke er det samme som viden ifl. Dewey. viden og erfaring er ikke det samme, idet viden er kommunikerede og reflekterede erfaringer, der er justeret succesfuldt i en social sammenhæng. Når borgergruppen får

Der blev d. 6.6.2018 sået forskellige frø, såsom vandmelon, chili, hørfrø, sesamfrø og nektarin i plantekasser. I tidligere indlæg dokumenteres der for processerne fra frøene sås til spirerne vokser op. Dog lykkedes det ikke at få hverken sesamfrø eller nektarin til at spirer. For at give planterne de bedste vilkår hen over sommeren, var det nødvendigt at én af os fra gruppen tog planterne med hjem. Denne opgave påtog jeg mig, hvilket faktisk var mere spændende end jeg umiddelbart havde forventet. Det lykkedes mig at holde liv i stort set alle planterne til trods for en varm sommer. En enkelt vandmelon måtte lade livet. Jeg har løbende taget billeder som dokumentation. Efterhånden som planterne voksede har jeg flyttet dem i større potter, på nær hørfrøene som jeg ikke troede ville overleve. Dog lever de stadig i bedste velgående. Vandmelonerne har jeg plantet ud i min have for at give dem mere plads. Hørfrø, vandmelon og chili - små sarte planter